At gå hele vejen (kortprosa)

En gammel stil, men syntes stadig den er sjov

Ser du, vi havde længe snakket om det, men jeg var altid den tilbageholdende af os. De andre havde råbt op om, at jeg bare kunne tage mig sammen og gøre det, og selvfølgelig endte det også med det.

Først havde Benny bedt mig om at satse det hele. Det havde jeg gjort. Jeg havde selvfølgelig prøvet at spille før, men aldrig sådan.

  ”hold nu kæft Holger og smid flasken med i, hvem ved, måske kan du få et par kaninøre med til kæresten,” havde Benny råbt op, mens han hoppede op og ned som en kanin. Drenge vidste godt, at de var slået op og at Holger kunne græde sig selv i søvne over tabet af hende.

  ”Hold da selv kæft Benny, Kristinna ville sku da heller ikke gå ned på dig,” havde jeg grint hånligt efter ham, i et forsøg på at rede Holger. De andre havde grint hånsk med rundt om bordet. Benny havde sat sig ned og blandet kortene, inden han havde delt dem ud. Benny havde allerede siddet med de fleste af pengene, og vi andre var begyndt at byde in med latterlige væddemål eller ting, for at kunne følge med i satsens værdi. Først havde det været hele denne måneds løn, så meget at der ikke engang ville være råd til havregryn. Derefter havde det været en halvtom vodkaflaske, efterfuldt af mine ynglings bukser. Jeg fik fog dem igen, i en noget kortere udgave, da Benny havde fundet det sjovt, at klippe dem lige så korte som tøsernes shorts om sommeren. Dem hvor man lige kan se deres balder når de går. Han havde kastet dem tilbage til mig med oderne ”jeg kan sku da ikke, lade dig gå barrøvet hjem, din gammel kælling.”

Benny havde sendt Holger ud efter nogle flere Slots. Da han var gået, var der ingen til at bakke mig op. Hvis jeg havde syntes, at spillet havde været barks inden, havde jeg tydeligt fejlbedømt situationen, eftersom at de små søde lam, hurtigt blev til hårde hunde.

  ”Hey du, Kristof, hvad siger du, alt eller intet?” Havde Øst udfordret. Benny havde set genindtrængende på mig fra den anden sode af bordet. Jeg havde ikke nået at svare, før Benny havde delt kortene ud igen, men kun lod Øst og jeg være med.

  ”Alt eller intet,” havde jeg grint overlægenet, inden jeg bundene fem vodka shots.

 

  Når jeg ser tilbage, ville en fodboldaften med Holger, som han forslog, have været bedre, eftersom det billede nok aldrig kommer til at forsvinde, fra det fandens internet. Tanken om at gå The Walk of Sham med Bonnies øre og resten af mine bukser, ed fuld makeup, som Bennys dame lagede efter endnu et nederlag, virkede sku heller ikke indbydende dengang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.